Opdateret d. 17/8 2021.
Strikket og hæklet julepynt er en favorit inden for lav-selv-julepynt. Og det er der en god grund til.
Du kan nemlig trylle de smukkeste jule-kreationer frem på dine strikkepinde eller på hæklenålen, mens du læner dig tilbage og fordyber dig i din kreativitet. Og så er der altså ikke nogen regel, som siger, at du ikke må lave julepynten året rundt…
Så det er bare med at komme i gang.
Når du læser videre, får du:
- inspiration til julepynt, du kan hækle og strikke
- gratis opskrifter på det hele
- vejledning til de bedste materialer
Og nederst i indlægget har jeg placeret en lille gave til dig, for jeg synes også, du skal se, hvordan du laver en skøn strikket nissehue.
Vil du se meget mere strikket og hæklet julepynt, så klik her, hvor vi har samlet alle vores bedste idéer.
Du kan også læse blogindlægget “Lav hæklet julepynt – 9 skønne idéer”. Her kan du blandt andet lære at lave et hæklet flettet julehjerte, en smuk lyskugle og en sød babynisse rangle.
Lær at hækle og strikke
Drømmer du om at lære at hækle og strikke? Fortvivl ikke. Der er hjælp at hente lige her:
Hæklet julestjerne på metalophæng
Den første idé du skal se, er et simpelt projekt, som jeg personligt er ret begejstret for.
Den elegante julestjerne hækler du omkring et metalophæng med fastmasker, indtil hele ophænget er dækket.
Få stjernen til at glitre ved at bruge det skønne Lurex effektgarn af 100% polyester og hæng stjernen sammen med en LED lyskæde for den bedste effekt.
Find alle materialerne og gratis vejledning her.
Hækl din egen mistelten
Du kan også lave din egen mistelten, som holder for evigt…
Denne er nemlig hæklet af 100% bomuldsgarn i flere farver, og består af grene, blade, bær og en fin sløjfe.
Grenene hækler du med fastmasker omkring blomsterstængler, som er en grøn stålwire. På den måde kan du forme grenene på en naturlig måde og have god styring med det færdige udtryk. Tilføj små bær og blade for enden eller midt på grenene som du har lyst til.
Vi har samlet materialer og vejledning til dig her.
Hækl dekorative kogler
Hæklede grankogler?
Ja, du læste rigtigt. Disse små kogler skal du helt sikkert lave til jul – eller måske endda allerede til efteråret? Jeg synes, de er så søde, at de sagtens kan bruges som efterårspynt også.
Her skal du bruge et 100% bomuldsgarn 8/4, der er certificeret efter Oeko-Tex® Standard 100. Vælg gerne jordnære naturfarver, som fx dette mørk brune garn.
Koglerne får de karakteristiske skæl ved hjælp af puf masker (lær dén teknik her). Og så skal du fylde dem med kartet uld, som er med til at skabe den særlige form og gøre dem ekstra bløde.
Få overblikket over materialer, teknikker og hækleopskrift her.
Hæklet julesok i kæmpegarn
Kommer julemanden ind imellem forbi med pakker, når kalenderen siger ‘december’?
Med denne fine julesok kan du være sikker på, at han kan finde et sted at gemme pakkerne.
Den store julesok hækler du nemlig med det vamsede XL kæmpegarn på hæklenål nr. 35. Selve sokken laves med fastmasker, mens ophænget består af luftmasker. Pynt med et par bløde pomponer, som du nemt laver på det smarte pomponværktøj.
Du finder både materialer og gratis hækleopskrift her.
Find flere idéer til julesokker her.
Hæklet tromme i tubegarn
Du kan også fremtrylle lækkert og blødt hæklet julepynt med stofgarn. Fx er denne hæklede juletromme, der måler 21 cm i diameter og 28 cm i højden, garant for at skrue julestemningen i top, når den pryder hjemmet.
Du hækler trommen på hæklenål nr. 8 med tubegarn, der består af 100% bomuld strikket som et rør med nylonfyld. Det gør garnet fyldigt og velegnet til lidt større projekter. Trommen fylder du med ca. 200 g bamsefyld eller fyldet fra en monteringspude, så den kan holde formen.
Som prikken over i’et kan du lave smukke detaljer med det skinnende Lurex garn i guld, som du binder små bjælder i.
Her får du komplet oversigt over materialer og hækleopskrift.
Hæklet julepynt med engel i bomuldsgarn
Vil du hækle julepynt i en lidt mindre skala, så tag et kig på hende her.
Den fine engel hækler du med et godt bomuldsgarn ved hjælp af en magisk ring, fastmasker og boblemasker. Er teknikkerne nye for dig? Så kan du se videoguides her.
Englen er sjov at lave – ikke mindst fordi du skal være kreativ med pynten, som fuldender udtrykket.
Strikket nisse i akrylgarn
Denne strikkede nisse sidder på spring for, at du skal finde strikkepindene frem.
Med Fantasia polyacrylgarn i klare farver kan du strikke nissehue, krop og halstørklæde. Arme og ben laver du ved at sno garnet og fastgøre en lille træperle i enderne. Hovedet er et færdiglavet stofhoved, som lidt ligner, at det er lavet af træ. Du monterer det på nissens krop og skjuler evt. syning med det strikkede halstørklæde.
Læs hele vejledningen og strikkeopskriften her.
Lav gerne et par stykker, som kan sidde sammen – måske er der en drillenisse iblandt?
Gave til dig: Strikket nissehue
En nissehue er ikke rigtigt julepynt, men det bliver bare ikke helt jul, før huen er på plads, vel?
Med det ekstra bløde babygarn af 100% australsk marinould bliver nissehuen nemt din (og hele familiens) nye yndlingshue til december.
I strikkeopskriften, du finder her, får du to opskrifter i én. Du kan nemlig vælge at strikke din nissehue med dobbelttråd, så den bliver fast i det, eller du kan strikke den med et enkelt garnnøgle, så huen bliver mere elastisk.
Ved at strikke med to garnnøgler skal du bruge strømpepinde i str. 3,5 og str. 4. Vælger du at strikke din nissehue med tråden fra et enkelt garnnøgle, skal du bruge strikkepinde i str. 2,5 og str. 3.
Er du hug på at lave nissehuer? Så kan du også tage et kig her, hvor du finder 3 idéer til en ny lav selv nissehue. Du kan også finde flere idéer til nissehuer på vores hjemmeside.
Grib hæklenål og strikkepinde
Det er tid til at gå i gang. Uanset hvad kalenderen siger…
Strikket og hæklet julepynt er en favorit inden for lav-selv-julepynt, fordi du kan trylle de smukkeste jule-kreationer frem med garnet. Læn dig godt tilbage og fordyb dig i din kreativitet, når du laver julestrik og hæklet julepynt.
I blogindlægget her har du fået:
- inspiration til julepynt, du kan hækle og strikke
- gratis opskrifter på det hele
- vejledning til de bedste materialer
Og så har du set, hvordan du laver en skøn strikket nissehue, som hele familien kommer til at holde af.
Vil du se mere strikket og hæklet julepynt, så klik her, hvor vi har samlet alle vores bedste idéer.
Se også vores store udvalg af garn her. Og se også de mange slags hæklenåle og strikkepinde i shoppen.