Er jul, julehygge og DIY julepynt et hit hjemme hos dig? Og er du vild med at udforske nye teknikker og kreative materialer?
Så er der al mulig grund til at læse med her.
I dette blogindlæg bliver du nemlig præsenteret for 7 kreative teknikker til DIY julepynt, som du må prøve i år til jul. Du kan læse om:
- dekoration med nye materialer
- nye idéer til juleklip for voksne
- gode råd til teknikkerne, så du er godt hjulpet på vej
Idéerne i blogindlægget her er udvalgt på baggrund af de særlige teknikker, som du skal prøve i år. De er alle hentet i det eventyrlige nøddeknækker-univers, for der er mange gode grunde til at dykke ned i det gamle eventyr, når du vil lave DIY julepynt.
Det emmer nemlig af traditioner, gammeldags julehygge og nostalgi, som du kan se her, hvor vi har samlet en lang række kreative idéer og produkter med udgangspunkt i den klassiske fortælling. Alt det, som er kendetegnende for en rigtig god jul, hvis du spørger mig.
Kan du ikke vente med at komme i gang med din DIY julepynt, kan du finde alt til din kreative jul her.
Teknik 1: Dekoration med en ny, uundværlig klæbemasse
Allerførst skal du se den helt nye klæbemasse sticky base, som er uundværlig for dig, der kan lide at dekorere. Det er en transparent og selvhærdende modelleringsgel, som fungerer som en lim.
Sticky base har en god klæbeevne uden at klistre fast til fingrene, så du kan sætte pynten på dit dekorationsemne med høj præcision. Og så klæber det fast på alle sugende overflader, fx træ, pap, styropor og terrakotta, så du har mange muligheder for kreativ dekoration med sticky base.
Sådan kan du bruge sticky base:
- til punktlimning, hvor du limer enkelte pyntdele på en flade. Sæt små klatter sticky base på der, hvor dekorationen skal være, og tryk herefter pynten fast
- til fladelimning, hvor en hel overflade skal dækkes med pynt. Kom først sticky base på hele fladen, og sæt herefter pynten fast i limmassen
- som modelleringsmedie, hvor et emne skal beklædes med småpynt. Bland din udvalgte pynt ind i sticky base-massen, og fordel den blandede masse på overfladen
- til limtryk, hvor pynten skal have en naturlig struktur (fx kunstig sne). Tryk sticky base fast på din overflade, og pres herefter fladen med klæbemassen ned i en lille skål, hvor pynten ligger.
Eksempel på brug af sticky base til din DIY julepynt
Du kan fx dekorere træophæng til juletræet med sticky base, som du blander med ønsket pynt. Til julekuglerne her er sticky basen blandet med mini glaskugler i forskellige størrelser, inden det er sat på træfladen, og efterfølgende er nogle af de store glaskugler trykket ned i massen.
Du kan med fordel male julekuglerne med en dækkende hobbymaling, inden du beklæder den med din sticky base-blanding for at opnå det bedste resultat.
Herunder ser du et lille udsnit af ophæng, der egner sig særligt godt til juletræet. Klik her for at finde mange flere forskellige ophæng af træ, du kan dekorere.
Teknik 2: Dekoration af træfigurer med hobbymaling og glitter
Er du til klassisk DIY julepynt i form af dekoration med hobbymaling og pynt, skal du kigge med her. Disse materialesæt, der fås i tre varianter, har fokus på de klassiske figurer nøddeknækkeren, julemanden og ballerinaen, som er hentet direkte i det gamle eventyr.
I videoen herunder kan du se “nøddeknækker”-æsken.
Med hvert af de tre materialesæt får du en figur med tilbehør af træ, maling, pensel, glitter og lim. Du får altså alt det, du har brug for, for at kunne dekorere dine egne figurer til din traditionsfyldte julepynt.
Tip: Læg mærke til at glitteret drysses direkte i den våde maling. Limen skal du først bruge, når tilbehøret – her tromme og trommestikker – fastgøres på figuren.
Variant
Du kan også dekorere dine træfigurer med Plus Color hobbymaling og Plus Color tuscher, som giver dig mulighed for at male selv de mindste detaljer.
Find vejledning og materialer til den klassiske nøddeknækker her.
Teknik 3: Dekorer med skinnende folie og limmotiver
Har du prøvet at arbejde med dekorationsfolie?
Ellers kan du godt finde en gammel skotøjsæske frem, som du kan lave om til en smukt dekoreret æske til julepynt, småting eller julegaver. For det er nemmere at arbejde med folie, end det måske lige ser ud.
Mal æsken med en dækkende hobbymaling og lad den tørre. Herefter skal du være kreativ med de forskellige design limark motiver, du kan vælge mellem. Se de mange forskellige motiver her – fx i nøddeknækker-tema.
Først skal du gnubbe limmotivet fast på din overflade, og herefter gnides den skinnende folie fast. Lær teknikken i videoen her.
Jeg er sikker på, at din lav-selv-julekasse bliver en smuk del af hjemmets juleudsmykning, som både er praktisk og elegant. Du finder alle materialer til julekassen her.
Teknik 4: Nyfortolkning af et flettet julehjerte
Skal du også i år lave de smukkeste julehjerter til dit juletræ?
Så er dette nyfortolkede flettede julehjerte mit bedste bud til dig. Du fletter det på næsten samme måde, som du plejer at flette julehjerter på. Det kan dog godt være lidt svært i starten, fordi strimlerne ikke ligner det traditionelle julehjerte.
Men så er det heldigt, at du både kan finde en video guide og en illustreret flettevejledning på vores hjemmeside.
Du får også en step-vejledning med på bagsiden af pakken, når du køber materialerne til nødderknækker-hjertet.
Variant
Kan du ikke få nok af DIY julepynt og juleklip, så kan du også dykke ned i denne klippepakke, der mest er for voksne. Med klippepakken kan du lave alt det, du ser i videoen.
Teknik 5: Fold selv juletrommer til juletræet
Er du fingernem, kan du også folde fine juletrommer, som du kan hænge på juletræet.
Du laver trommerne i forskelligt designpapir, som du kan finde samlet i denne blok. Og så bliver du hjulpet godt på vej af den gratis skabelon, du kan finde her.
Som en ekstra detalje kan du binde et par små bjælder i snoren til ophæng. Så bliver udtrykket både yndigt og nostalgisk.
Teknik 6: Lav anderledes juleklip til dekoration på en metalring
Juleklip er andet og meget mere end flettede julehjerter og foldede juletrommer.
Med idéen her skal du klippe klistre til et juleophæng på en smuk metalring, som fås i to størrelser. Med udgangspunkt i ringens form klipper og stanser du pynt af forskelligt designpapir, som du limer på begge sider af ringen. Brug de flotte mærkater med forskellige motiver fra nøddeknækker-temaet, som du kan klistre fast på ringen eller montere på en snor i midten.
Du kan også skabe ekstra hygge med små bjælder og en LED lyskæde.
Find alle materialer til idéen her.
Tip: Skab en 3D effekt ved kun at lime midten af de mange snefnug fast, og buk så kanterne lidt opad. Du kan også lime flere snefnug ovenpå hinanden for en flot effekt.
Teknik 7: Juleklip med lag-på-lag stansejern til en dekorativ guirlande
Du kan også klippe klistre med et lag-på-lag stansejernssæt, som er stansejern i tre forskellige størrelser med et ens motiv. Et stansejern er din bedste ven, når du skal lave mange ens udklip – som til idéen her, hvor stjernen er omdrejningspunkt.
De mange stjerner udstanses i designpapir, der forinden er limet sammen, så papiret både har en for- og bagside. Til hver færdig stjerne skal du bruge fire udstansede stjerner, som du hæfter sammen på en snor. Når du bukker de yderste sider op, får du en guirlande med en flot 3D-effekt.
Din hjemmelavede guirlande er oplagt at bruge som bordpynt til julemiddagen, som ophæng i vinduet eller som DIY julepynt på juletræet.
Lær teknikken her, hvor du både finder en step-by-step guide og en oversigt over de materialer, du skal bruge.
Få inspiration til flere hjemmelavede juleguirlander.
Lav dit eget traditionsfyldte DIY julepynt
Hvis jul, julehygge og DIY julepynt et hit hjemme hos dig – og du samtidigt er vild med at udforske nye teknikker og kreative materialer – så skal du måske lige gemme dette blogindlæg.
For her er du nemlig blevet præsenteret for 7 kreative teknikker til DIY julepynt, som du må prøve i år til jul:
- dekoration med nye materialer
- nye idéer til juleklip for voksne
- gode råd til teknikkerne, så du er godt hjulpet på vej
Idéerne er alle udvalgt på baggrund af de særlige teknikker, som du skal prøve i år. De er hentet i det eventyrlige nøddeknækker-univers, for der er mange gode grunde til at dykke ned i det gamle eventyr, når du vil lave DIY julepynt.
Det emmer nemlig af traditioner, gammeldags julehygge og nostalgi, som du kan se her, hvor vi har samlet en lang række kreative idéer og produkter med udgangspunkt i den klassiske fortælling. Alt det, som er kendetegnende for en rigtig god jul, hvis du spørger mig.
Kan du ikke vente med at komme i gang, kan du finde alt til din kreative jul her.