Drømmer du om at julen i år bliver lidt mere blød, kreativ og hjemmelavet? Så skal du hoppe med på vognen her fyldt med hæklet julepynt, filt og macrame.
Håndarbejde og hjemmelavet julepynt har gået hånd i hånd i rigtig mange år. Inden for håndarbejde er der mange grene af aktiviteter, som du kan fornøje dig med. Og der altid noget nyt, du kan kaste dig ud i.
Du kan godt pakke den store håndarbejdskurv frem, for i dette blogindlæg får du nemlig:
- idéer til hæklet julepynt med gratis hækleopskrifter
- inspiration til julepynt af filt, som gør julen lidt blødere
- illustrerede vejledninger til juleophæng med knytteteknikken macrame
Søger du endnu mere inspiration til din hjemmelavede julepynt, så kan du kigge her.
1) Hæklet julepynt
Hækling er en populær hobby, som rigtig mange nyder godt af i deres fritid.
Og der findes SÅ meget fint hæklet julepynt, som du kan kaste dig ud i. Herunder skal du se 3 udvalgte idéer, og husk at du kan se en samling af alle vores idéer på vores hjemmeside.
Lær at hækle
Vil du gerne lave hæklet julepynt, men har du endnu ikke lært at hækle? Så er der hjælp at hente i blogindlægget: “Lær at hækle: En begynder guide til dig”. Og er du venstrehåndet, kan du lære at hækle med venstre hånd i dette indlæg: “Hækling for venstrehåndede: Lær at hækle her”.
Julemus med hæklet nissehue
I den første idé du skal se, skal du hækle en nissehue.
Men du skal ikke hækle nissehuer til dig selv og resten af familien – du laver de små huer til små mus af træ.
På vores hjemmeside finder du den gratis hækleopskrift, ligesom du finder en trin vejledning til at sy dem sammen og en oversigt over anvendte materialer.
Få idéer til hjemmelavede nissehuer her.
Kvasten kan du fx lave ved at vikle garn rundt om en gaffel. Tag viklingen af gaflen og bind garnet omkring sig selv i den ene ende, så det ikke går op. I den anden ende klipper du løkkerne op, så kvasten bliver lidt ‘flyvsk’.
Hæklet julekugle i dråbeform af bomuldsgarn
Vil du have inspiration til at lave hæklede julekugler, så skal du her se en fin version i dråbeform.
Det bløde jule ornament er hæklet i en god Oeko-Tex® Standard 100 8/4 bomuldsgarn på hæklenål nr. 2,5. Ophænget fylder du med bamsefyld og laver en strop af lædersnor, så julekuglen kan hænges på juletræet.
Find opskriften her – lige til at printe og bruge.
Dine hæklede julekugler kan bruges med og uden de broderede mønstre, men jeg synes, at julekuglerne bliver løftet til helt nye højder med detaljerne af Lurex effektgarn i guld.
Varianter:
Du får også printvenlige opskrifter på varianter af den dråbeformede julekugle:
Hæklede snefnug af bomuldsgarn
Den sidste idé til hæklet julepynt jeg vil vise dig, er også lige til at hænge på juletræet.
For med idéen her kan du lave din helt egen bløde julelyskæde ved hjælp af din hæklenål.
Det gør du ved at hækle de fine snefnug af bomuldsgarn, som du monterer på en LED lyskæde. Brug lidt almindeligt flydende lim for at fastgøre lyskædens dioder i midten af dine hæklede snefnug og lad dekorationen tørre.
Snefnuggene kan også laves med et lille ophæng, så du kan bruge dem som små dekorative ophæng i sig selv.
Find gratis hækleopskrift til de små snefnug her.
2) Julepynt af filt
Er du vild med at sysle med filt, så pirrer idéerne herunder nok din nysgerrighed.
Her skal du nemlig sy julefigurer i filt eller lave fin julepynt med nålefilt teknikken. Og uanset om du er vant til at sy eller nålefilte – eller om det er helt nyt for dig – så kan du være med her.
Idéerne er nemlig samlet i store DIY kits med materialer og vejledning, som giver dig en nem genvej til det enkelte kreative projekt.
Julemus af filt
Til den første idé med julepynt af filt skal du finde synål og -tråd frem. Se med i videoen her.
For denne søde og bløde julemus venter bare på at blive syet sammen, så den kan sprede juleglæde.
Musen har detaljer som perle-øjne, en pompon-snude, tubestrikket halstørklæde og en gave af pap beklædt med filt. Den færdige mus måler ca. 30 cm.
Find det samlede materialesæt med alt, du skal bruge her, når du vil lave din egen julemus.
Vi har lavet en udførlig og illustreret sy-vejledning til musen her, så du også kan kaste dig over dette projekt, selvom du er nybegynder.
Variant
Du kan også sy en stor næsenisse med dette kit, som kan holde din hyggelige julemus ved selskab. Nissen syr du af filt og velour, og det lange bløde skæg er lavet af polyester.
Næsenissen måler også ca. 30 cm, når den er færdig.
Se vores store udvalg af filt her.
Julemand af nålefilt
Er du til nålefilt, så er de næste to idéer helt sikkert noget for dig. For du kan også lave en stor julefigur med en filtenål i hånden, som du kan se i videoen herunder.
Og ja, du kan godt være med, selvom du ikke har prøvet at arbejde med det før. For med vejledningen du finder ved at klikke her, kan det ikke gå galt.
I korte træk går teknikken ud på bearbejde uld ved at presse uldfibrene ind i hinanden med en filtenål, indtil ulden har fået en fast, samlet struktur. Det gøres enten på en blød plade til nålefiltning eller direkte på styropor, som det fx gøres til denne julemand.
Figuren her bliver ca. 20 cm høj, og med sit vamsede udtryk passer han perfekt ind i et traditionelt pyntet julehjem.
Du kan finde materialesættet til julemanden her.
Julekugler af nålefilt
Jeg spår allerede, at disse bløde julekugler kommer til at pynte flot på mit juletræ i år. Er de ikke fine?
Med samme fremgangsmåde som beskrevet i idéen herover, nålefilter du julekuglerne direkte på kugler af styropor, indtil ulden har samlet sig og er helt tæt. Se trin vejledningen her.
Se vores udvalg af uld og kartet uld her.
Når dine uldede julekugler er nålefiltet hele vejen rundt, skaber du prikken over i’et ved at brodere mønstre på med en fin guldtråd. Med lidt forsigtighed kan du sagtens sy tråden fast direkte i det nålefiltede uld. Sy også en snor til ophæng i toppen.
DIY kittet, som du finder her, indeholder materialer til 6 filtede julekugler i traditionelle julefarver med en diameter på ca. 6 cm. Se materialesættet i videoen herunder.
BONUS: Mini kreative sæt til små håndarbejdsprojekter
Du kommer ikke til at kede dig, når du vil lave julepynt med filt og nålefilt.
Udover de idéer og DIY kits, du allerede har læst om, har vi nemlig sørget for en masse små, bløde og ikke mindst overskuelige projekter med både filt, velour og nålefilt, som du kan hygge dig med.
Find materialesæt til uldfiltning her – og se sættene med filt og fleece her.
3) Julepynt af macrame
Endeligt kan du også lave det mest yndige, bløde julepynt af macrame. Men hvad er macrame egentligt?
Macrame er en gammel knytteteknik, hvor du former dit kreative arbejde med knuder. Knuderne kan varieres på mange måder for forskellige kreative udtryk, fx ved at knytte stramt eller løst.
Herunder skal du se 3 bud på, hvordan du kan lave de flotteste juleophæng med macrame. Og hvem skulle have troet, at man kunne lave så fint julepynt ved at slå knuder på garn?
Juletræ af macrame
Du kan fx knytte et juletræ til ophæng.
Alt hvad du skal bruge til 2 stk. macrame juletræer er samlet i dette DIY kit.
Har du aldrig prøvet at arbejde med macrame før, så er dette et godt begynder-projekt. Her skal du nemlig bruge en simpel knude, du knytter omkring en tråd, som bliver træets stamme. Du hjælpes på vej af en skabelon, som du knytter over.
Sådan gør du:
Se den komplette trin vejledning her, hvor du også kan se, hvordan du afslutter ophænget med et par træperler som top, som snoren til ophæng går igennem.
Snefnug af macrame
Et andet sødt juleophæng du kan lave med macrame, er disse bløde snefnug.
Find dit DIY kit til snefnuggene her.
Her er skruet en smule op for sværhedsgraden, men også her skal du følge en skabelon, når du knytter.
Sådan gør du:
Klik her for at se, hvordan du afslutter dit macrame snefnug.
Julemand ophæng af macrame
Har du styr på din knytteteknik, og har du mod på en større udfordring, kan du knytte en julemand omkring en træring.
Alle materialer til den knyttede julemand er samlet i dette DIY kit.
Ophænget her er et godt eksempel på, hvordan du kan ændre dit arbejds udtryk ved at knytte stramt (se nissehuen) eller løst (se julemandens skæg).
Sådan gør du:
Find hele fremgangsmåden her, hvor du også finder skabelonen, du knytter efter.
Er du klar til at lave årets bløde julepynt?
Med hæklet julepynt, filt, nålefilt og macrame er du sikret en blød, kreativ og hjemmelavet jul. Og der altid noget nyt, du kan kaste dig ud i, uanset om du er mest til at arbejde med fx garn, filt eller knyttegarn.
Nu er det tid til at pakke den store håndarbejdskurv frem, for i dette blogindlæg har du nemlig fået:
- idéer til hæklet julepynt med gratis hækleopskrifter
- inspiration til julepynt af filt, som gør julen lidt blødere
- illustrerede vejledninger til juleophæng med knytteteknikken macrame
Så det er bare om at komme i gang.
Søger du endnu mere inspiration til din hjemmelavede julepynt, så kan du kigge her.