CChobby Blog
  • Sæson
    • Alle Halloween Jul Påske
      Jul

      Sådan kan du også bruge dine kageforme til…

      12. oktober 2020

      Jul

      5 kreative juledekorationer, du selv kan lave

      6. oktober 2020

      Jul

      DIY julekugler med mange skønne og kreative udtryk

      1. oktober 2020

      Jul

      Lav en klassisk flettet julestjerne og 7 andre…

      28. september 2020

      Jul

      Se årets inspirerende julenyheder til din kreative jul…

      23. september 2020

      Håndarbejde

      Blød DIY jul med hæklet julepynt, filt og…

      18. september 2020

      Jul

      Lav selv den skønneste julepynt med selvhærdende ler

      15. september 2020

      Jul

      Inspiration til dig, som ser frem til juleklip…

      9. september 2020

      Halloween

      Kreativ halloween – gør efteråret uhyggeligt hyggelig

      2. oktober 2018

      Halloween

      Skønne græskar til din kreative halloween (med tips…

      25. juli 2018

      Jul

      Sådan kan du også bruge dine kageforme til…

      12. oktober 2020

      Jul

      5 kreative juledekorationer, du selv kan lave

      6. oktober 2020

      Jul

      DIY julekugler med mange skønne og kreative udtryk

      1. oktober 2020

      Jul

      Lav en klassisk flettet julestjerne og 7 andre…

      28. september 2020

      Jul

      Se årets inspirerende julenyheder til din kreative jul…

      23. september 2020

      Jul

      Blød DIY jul med hæklet julepynt, filt og…

      18. september 2020

      Jul

      Lav selv den skønneste julepynt med selvhærdende ler

      15. september 2020

      Jul

      Inspiration til dig, som ser frem til juleklip…

      9. september 2020

      Påske

      Kreative gækkebreve og påskeklip, du ikke må gå…

      21. februar 2019

      Påske

      10 idéer til din kreative påske

      2. marts 2018

      Påske

      Påskeæg på 10 måder

      27. februar 2018

      Påske

      Pynt op med nyheder til påske

      20. februar 2018

  • Bolig
  • Børnekrea
  • Dekoration
    • Mal
  • Fester
  • Godt i gang
  • Håndarbejde
  • Papir og karton
  • Smykker
  • Webshop
CChobby Blog
  • Sæson
    • Alle Halloween Jul Påske
      Jul

      Sådan kan du også bruge dine kageforme til…

      12. oktober 2020

      Jul

      5 kreative juledekorationer, du selv kan lave

      6. oktober 2020

      Jul

      DIY julekugler med mange skønne og kreative udtryk

      1. oktober 2020

      Jul

      Lav en klassisk flettet julestjerne og 7 andre…

      28. september 2020

      Jul

      Se årets inspirerende julenyheder til din kreative jul…

      23. september 2020

      Håndarbejde

      Blød DIY jul med hæklet julepynt, filt og…

      18. september 2020

      Jul

      Lav selv den skønneste julepynt med selvhærdende ler

      15. september 2020

      Jul

      Inspiration til dig, som ser frem til juleklip…

      9. september 2020

      Halloween

      Kreativ halloween – gør efteråret uhyggeligt hyggelig

      2. oktober 2018

      Halloween

      Skønne græskar til din kreative halloween (med tips…

      25. juli 2018

      Jul

      Sådan kan du også bruge dine kageforme til…

      12. oktober 2020

      Jul

      5 kreative juledekorationer, du selv kan lave

      6. oktober 2020

      Jul

      DIY julekugler med mange skønne og kreative udtryk

      1. oktober 2020

      Jul

      Lav en klassisk flettet julestjerne og 7 andre…

      28. september 2020

      Jul

      Se årets inspirerende julenyheder til din kreative jul…

      23. september 2020

      Jul

      Blød DIY jul med hæklet julepynt, filt og…

      18. september 2020

      Jul

      Lav selv den skønneste julepynt med selvhærdende ler

      15. september 2020

      Jul

      Inspiration til dig, som ser frem til juleklip…

      9. september 2020

      Påske

      Kreative gækkebreve og påskeklip, du ikke må gå…

      21. februar 2019

      Påske

      10 idéer til din kreative påske

      2. marts 2018

      Påske

      Påskeæg på 10 måder

      27. februar 2018

      Påske

      Pynt op med nyheder til påske

      20. februar 2018

  • Bolig
  • Børnekrea
  • Dekoration
    • Mal
  • Fester
  • Godt i gang
  • Håndarbejde
  • Papir og karton
  • Smykker
  • Webshop
Papir og karton

Alt, du skal vide om denne stanse- og prægemaskine

10. april 2018
Alt, du skal vide om denne stanse- og prægemaskine

Hvis du – ligesom jeg – elsker at eksperimentere med nyt værktøj ved dit kreative arbejdsbord, så sender du nok denne stanse- og prægemaskine et nysgerrigt blik eller to.

Med dette blogindlæg får du svar på alt det, du gerne vil vide om maskinen, som du kan bruge i mange forskellige kreative sammenhænge.

Og indlægget her er faktisk lavet i samarbejde med vores følgere på Facebook og Instagram, hvor jeg har samlet spørgsmål sammen. Her er der blevet stillet flere gode spørgsmål, som jeg nu vil sætte under en lup.

Når du læser videre, kan du få svaret på dine spørgsmål om:

  • Formålet med aktiviteten
  • Materialer
  • Maskinens egenskaber
  • Mulighed for tilpasning

Og til sidst har jeg fundet en række bonusinformationer frem, som du ikke må snydes for.

Se videoen herunder og få et hurtigt indblik i, hvordan denne stanse- og prægemaskine virker.

Formål med aktiviteten

Det første spørgsmål er fra Maria, der spørger: Hvad bruger man aktiviteten til? Er det primært til kortfremstilling?

Svar: Der er flere forskellige aktiviteter, hvor du kan få brug for at stanse og præge – eller embosse, som det også kaldes.

Den måske mest populære hobby i dette felt er, som Maria skriver, kortfremstilling. Du kan nemlig gøre dine fødselsdagskort, julekort, indbydelser og andre lav selv kort super flotte med de teknikker, som maskinen tilbyder. Giv fx dine hjemmelavede kort et særligt aftryk ved at embosse og kombinere mønstre, som med garanti vil imponere modtageren.

Lav selv kort med to forskellige prægninger.

Men du kan bruge aktiviteten til meget mere.

Maskinen er også uundværlige for dig, der fx laver scrapbooking, bordpynt og papirklip. Du kan også lave personlige billeder ved at stanse motiver i flot mønstret papir, som gør sig godt i glas og ramme, eller lav forskellige dekorative pynteelementer ved at udstanse figurer som pynt eller ved at præge direkte på det materiale, du bruger til dine hjemmesysler.

Lad maskinen gøre det hårde arbejde for dig, så du kun skal koncentrere dig om at udfolde dine kreative idéer.

Med stanseteknikken kan du lave personlige billeder til indramning.
Brug din stansemaskine til at skabe pynteelementer.

Ved at præge kan du give dine hjemmelavede sysler flotte aftryk.

Kombiner denne aktivitet med dine stansejern for at få det optimale ud af dine kreative projekter.

Materialer

Spørgsmål fra Anne: Kan jeg kan bruge andre materialer end karton og papir i maskinen?

Svar: Ja, det kan du godt. Selvom du måske primært bruger almindeligt papir og karton i din stansemaskine, kan du også stanse i andre tynde materialer som mosgummi, metalkarton og læderpapir med de almindelige skæreskabeloner, vi fører. Læderpapiret er et nyt og spændende materiale, som du kan se blive brugt i eksemplerne herover.

Det, du skal være opmærksom på, er, at det er dine skabeloner, der afgør, hvilket materiale du kan udstanse i. Hvilket leder mig over til næste spørgsmål.

For Karen Marie spørger også: Kan jeg skære skind, læder og filt med maskinerne?

Svar: Da det kommer an på den skabelon, du bruger, kan du godt stanse og embosse i eksempelvis stof, læder og filt, hvis du har andre typer skabeloner i skuffen derhjemme. Hvordan det fungerer, vender jeg tilbage til længere nede i indlægget. Men du kan ikke udskære dine motiver i kraftige materialer med vores almindelige skæreskabeloner.

Maskinens egenskaber

Jette spørger: Hvorfor har I valgt at føre denne maskine frem for andre på markedet?

Svar: Godt du spørger. For der er mange grunde til, at vi er vilde med netop denne stanse- og prægemaskine.

Først og fremmest er maskinen god at arbejde med og nem at betjene. Den er hurtig at stille frem, når du skal bruge den, og du kan let pakke den kompakt sammen bagefter.

For det andet spiller prisen også en rolle, for maskinen er i et prisleje, hvor den er tilgængelig for et flertal af alle os, som gerne vil have god kvalitet for pengene. Desuden er de stanse- og prægeskabeloner, der findes til maskinen, i en rigtig god kvalitet til en attraktiv pris.

Og der er flere grunde endnu, som jeg vil illustrere herunder.

To forskellige størrelser

Stansemaskine og prægemaskine i to forskellige størrelser

De to maskiner er i størrelserne A4 og A5. A5-modellen er ideel at bruge til mindre udskæringer og prægninger, fx små pynteelementer og detaljer til dit papirklip.

Den store model giver dig derudover mulighed for at lave udklip i hele A4-ark, så du kan bevare det store format. Du behøver ikke klippe dit materiale ned i størrelsen for at tilpasse det din stanse- og prægemaskine, hvilket giver dit kreative arbejde nye muligheder.

Indbygget opbevaring

Smart opbevaring til dine skabeloner.
Opbevaring til håndtaget, så den fylder så lidt som muligt, når du pakker den væk.

Du får praktisk og rummelig opbevaring i maskinens sider, som du kan folde op og ned til brug. Håndtaget kan uden problemer være heri, så du kan pakke maskinen helt sammen efter brug. Du kan også lægge dine almindelige skæreskabeloner ned i disse rum. På billederne her er opbevaringen vist på A5-modellen, og der kan selvfølgeligt være endnu mere i A4-modellen, hvor der eksempelvis også er plads til dine prægeskabeloner.

Låsefunktion på håndtaget

Stansemaskine og prægemaskine: Låsefunktion på håndtag

Låsefunktion på håndtaget

Når du skal sætte håndtaget på maskinen, skal du være opmærksom på den indbyggede låsefunktion. Denne smarte låsemekanisme gør, at håndtaget sidder godt og sikkert fast under brug. Knappen, som du kan se på billedet herover, skal trykkes ned for at du kan tage håndtaget på og af maskinen.

Og jeg taler af erfaring, når jeg siger, at det er en lille, men vigtig detalje, som er nem at overse…

Skridsikre gummifødder

Stansemaskine og prægemaskine med skridsikre gummifødder

Skridsikre gummifødder

Maskinen står solidt fast på underlaget ved hjælp af de praktiske gummifødder. Dette er en god egenskab, fordi det sikrer en stabilitet og præcision i dit kreative arbejde.

Det er desuden værd at nævne, at du kan bruge maskinen på mange måder, fordi du kan indstille afstanden på maskinens ruller. Du kan nemlig justere trykket i maskinen ved at skrue på knappen på siden af maskinen alt efter, hvilken teknik du ønsker at bruge. For at embosse et mønster kan du nøjes med et let tryk, mens det hårde tryk vil udskære dit motiv.

Mulighed for tilpasning

Til slut spørger Wicki: Kan jeg bruge de skæreskabeloner, jeg har i forvejen?

Svar: Ja, du kan godt bruge skæreskabeloner fra andre fabrikanter med denne maskine.

Stansemaskine og prægemaskine med skabelon fra andre mærker

Brug de skabeloner, du har liggende i skuffen, til denne maskine

Noget af det smarte ved maskinen her er, at der foruden den kraftige arbejdsplade og skæreplade, som du kunne se blive brugt i videoen i toppen af indlægget, medfølger en mellemlægningsplade i akryl – en såkaldt adapterplade. Denne kan bruges i stedet for arbejdspladen sammen med skærepladen som vist på billedet herover, og så er din maskine kompatibel med større skæreskabeloner fra andre mærker. Sørg for at justere trykket med knappen på siden.

Bonus

Her til sidst har jeg samlet et par bonusinformationer til dig, som vil vide endnu mere om din stanse- og prægemaskine.

1. Brug skæreskabeloner til at præge med

Vidste du, at du også kan bruge nogle af skæreskabelonerne til at præge med? Det er ikke dem alle, men udvalgte skabeloner er både skære- og prægeskabeloner. Disse skabeloner indebærer udover deres skæremotiv også et særligt prægemotiv. For at opnå prægeeffekten skal du bruge en blød mellemlægningsplade af silikone sammen med de almindelige plader.

2. Kreativ opbevaring af skæreskabeloner

De forskellige tynde skæreskabeloner er magnetiske, hvilket giver dig mulighed for at opbevare dem på mange måder. For selvom maskinerne har indbygget opbevaring, kan du vælge at udstille dine yndlingsskabeloner på anderledes vis. Du kan fx hænge dem op på en magnetisk opslagstavle eller lave en fin hjemmelavet vægløsning med magnetbånd, hvor du kan fremvise motiverne på en kreativ måde.

Derfor skal du stanse og præge

Du kan bruge teknikkerne til at sætte prikken over i’et i en lang række kreative aktiviteter.

Denne stanse- og prægemaskine er uundværlig for dig, der vil lave de skønneste udskæringer i bl.a. papir, specialkarton og det nye læderpapir, eller gøre dine materialer ekstra flotte med mønstertryk.

Jeg vil gerne sige tak for spørgsmålene om:

  • Formålet med aktiviteten
  • Materialer
  • Maskinens egenskaber
  • Mulighed for tilpasning

Nu har du forhåbentligt fået svar på alt det, du gerne vil vide om vores stanse- og prægemaskine. Er der alligevel et spørgsmål eller to, der presser sig på, kan du stille det i kommentarfeltet herunder.

21 Kommentarer
1
Facebook Pinterest
mm

Bianca Hagenstjerne

Biancas hverdag har altid været fyldt med kreativitet. Som lille gik hun på billedskole i sin fritid, og i dag er hun stadig vild med at udforske nye materialer og kreative teknikker. Biancas begejstring for kreativitet kan du selv opleve og blive inspireret af her på bloggen.

forrige indlæg

Opdag 7 sjove teknikker med Silk Clay

næste indlæg

Meget mere Foam Clay: 7 kreative teknikker

Dette kunne også være noget for dig

Giv en overraskende gave med en explosion box

15. januar 2020

Inspiration til dig, som ser frem til juleklip...

9. september 2020

Bryllupsinvitationer med et personligt præg

3. januar 2018

Sådan skaber du wow-effekt med folie

8. februar 2019

Kom i gang med julekort – tips og...

16. oktober 2017

Sæt tempoet ned med din bullet journal og...

3. april 2019

7 idéer til dine lav selv kort

8. februar 2018

Kreative gækkebreve og påskeklip, du ikke må gå...

21. februar 2019

Årets juleklip: 7 skønne idéer til hjemmelavet julepynt

11. oktober 2018

9 favoritter til juleklip for voksne (og uundværlige...

21. september 2017

21 Kommentarer

Janne 21. januar 2021 - 13:21

Hej
Til min stansemaskine er der en ekstra plade.
Hvad skal den brugs til?
Der står denne tekst på: For steel ruled die only.
Mvh Janne

Svar
mm
Bianca Hagenstjerne 2. februar 2021 - 9:50

Hej Janne
Pladen skal du bruge, når du arbejder med en skæreskabelon, som kan skære og præge på én gang, da den lægger ekstra tryk på skabelonen. Du skal også bruge pladen, når du bruger skæreskabeloner til kraftigere materialer, fx mosgummi eller kork, som denne: https://www.cchobby.dk/skaereskabelon-sommerfugl-14×15-25-cm-15-mm-1-stk
Mvh. Bianca

Svar
lisbeth justesen 22. september 2020 - 14:24

jeg har en sådan maskine, men mangler plader, er det noget man kan købe?

Svar
mm
Bianca Hagenstjerne 24. september 2020 - 7:33

Hej Lisbeth.
Ja, det kan du. Her finder du både skæreplader og silikoneplader i forskellige størrelser, som passer til de forskellige maskiner 🙂
https://www.cchobby.dk/catalog/category/view/id/18912
God fornøjelse med det.
Mvh. Bianca

Svar
Camilla Christensen 9. juni 2020 - 9:46

Hej.
Undskyld hvis jeg spørger dumt, er lidt ny i det stanse-maskine univers 🙂
Kan man benytte dobbeltklæbende folie ark i maskinen med “almindelige” skabeloner eller skal det være med nogle specielle skabeloner? Eller anbefales det slet ikke?
Ligeledes med krympeplast, kan man det?

Mange hilsner
Camilla

Svar
mm
Bianca Hagenstjerne 10. juni 2020 - 10:41

Hej Camilla.
Tak for dit spørgsmål – som overhovedet ikke er dumt 🙂
Vi har lige testet det på maskinen, og ift. dobbeltklæbende ark kan du godt stanse i det. Den kan tage de fleste skabeloner, men jeg ville dog gå uden om dem, der er alt for detaljerede. Krympelast kan stansemaskinen også godt stanse i, men kun de mest basale skabeloner (cirkel, firkant…). De må ikke være ret svære for at maskinen ikke kan klare det.
God fornøjelse til dig 🙂
Mvh. Bianca

Svar
Camilla 10. juni 2020 - 16:43

Hej igen Bianca.
Mange tak for hurtigt svar og det lyder super 👍 har lige bestilt maskinen, så glæder mig til at prøve – men er/var bare bekymret for, hvis man prøver med for mange “specielle ting“, at den ikke kan tåle det, ved ikke hvor standhaftig sådan en maskine er endnu 😉 – men så er sådan noget tyndt papir, som gavepapir, silkepair og servietter vel også noget den godt kan – men kun i et lag eller kan den en 1-2/2-3 lag når det er så tyndt? Ja undskyld de mange spørgsmål 🤗👍
Mange hilsner
Camilla 😁

Svar
mm
Bianca Hagenstjerne 11. juni 2020 - 13:25

Hej igen Camilla – dine spørgsmål er hjerteligt velkomne 🙂
Maskinen kan godt skære i tyndt papir, men måske kan det være en god idé at lægge det tynde papir ind i noget alm. papir, når der stanses. Det er lidt forskelligt med skæreskabeloner og indstillingerne på maskinen, så mit bedste råd er at prøve dig frem 🙂
Mvh. Bianca

Svar
Camilla 13. juni 2020 - 12:23

Mange tak Bianca 😁👍

Lene 30. april 2020 - 16:16

Skærepladen er for blød, synes jeg. Jeg har allerede måtte købe en ny og efter 1. Gang er der mærker efter skabelonen på både adapter og skærepladen. Jeg mangler en jernplade istedet, når man laver die cut

Svar
mm
Bianca Hagenstjerne 1. maj 2020 - 9:42

Hej Lene.
Det er korrekt, at der kommer mærker i skærepladen, når den bruges. Det skulle dog helst ikke være sådan, at den ikke kan holde til arbejdet. Vær iøvrigt opmærksom på ikke at lave for stort et pres på pladen ved fx at have forkerte indstillinger eller at køre for tykke materialer igennem maskinen.
Jeg giver beskeden her videre til vores indkøbere, som kan følge op på kvaliteten 🙂
Mvh. Bianca

Svar
Thomas 27. april 2020 - 13:48

Hej Bianca
Ved du om man kan lave sine egne skæreskabeloner og i så fald hvordan… Jeg har både 3D tegneprogrammer og CNC fræser, hvis det er nødvendigt…
Det er til at skære og præge karton, der skal være i æsker, hvor produkter så skal ligge i de huller, der skæres ud med skabelonen.

Svar
mm
Bianca Hagenstjerne 29. april 2020 - 12:08

Hej Thomas
Med de værktøjer til rådighed kan du muligvis godt lave dine egne skæreskabeloner. Men jeg kan desværre ikke fortælle dig, hvordan du skal gøre 🙂 Jeg vil evt. foreslå, at du får en skæreskabelon til maskinen hjem, som du kan bruge som model for dine egne skæreskabeloner ift. mål og opbygning. Se her: http://www.cchobby.dk/hobbyartikler/redskaber-sakse-og-knive/stanse-og-praegemaskiner/skaereskabeloner
Håber det giver mening – held og lykke med det 🙂
Mvh. Bianca

Svar
Sarah Christensen 11. april 2020 - 13:26

Kan man lave sin egen skabelon til maskinen? Jeg tænker så den eksempelvis kan skære æsker?

Svar
mm
Bianca Hagenstjerne 15. april 2020 - 7:56

Hej Sarah.
Tak for dit spørgsmål, som jeg dog ikke er helt sikker på, at jeg forstår 🙂 Umiddelbart tænker jeg ikke, at du kan lave dine egne skabeloner. For at motivet skæres rigtigt ud, skal skæreskabelonen være helt skarp, og det, du skærer i skal være fladt, så det kan køre igennem maskinen.
Uddyb gerne, hvis jeg har misforstået dit spørgsmål 🙂
Mvh. Bianca

Svar
Hanne Christoffersen 28. maj 2018 - 6:47

Godmorgen ?kan maskinen bruges til folie, som er beregnet til strygemotiver til tøj ?

Mvh Hanne

Svar
mm
Bianca Hagenstjerne 28. maj 2018 - 9:05

Hej Hanne.
Jeg har lige testet vores transferark (https://www.cchobby.dk/hobbyartikler/maling-farver-og-laerreder/tekstildekoration/transferpapir) i stansemaskinen for at være sikker, og den kunne sagtens udstanse skarpe motiver, som du vil kunne stryge på tøj 🙂
Mvh. Bianca

Svar
Lene KJær Iversen 16. april 2018 - 17:34

De 2 knapper på modsatte side som håndtaget, hvad er de til? Kan ikke se hvad der står.

Svar
mm
Bianca Hagenstjerne 17. april 2018 - 7:31

Hej Lene.
De to knapper bruger du, når du vil indstille teknikken og trykket i maskinen. Med den øverste knap vælger du mellem embossing eller udstansning, og med den nederste skruer du for et let eller hårdt tryk, alt efter hvad du vil lave 🙂
Mvh. Bianca

Svar
Britta 15. april 2018 - 21:15

Hej ?
Jeg kunne godt tænke mig at vide præcis hvilke skabeloner der kan stanse ud i lidt tykkere materialer som f.eks. mosgummi og filt!?
På forhånd tak ?

Svar
mm
Bianca Hagenstjerne 16. april 2018 - 8:30

Hej Britta
Du kan udstanse i tykkere materialer, hvis du eksempelvis har en skabelon som denne: https://www.cchobby.dk/catalog/product/view/id/72572. De tynde skabeloner kan dog godt skære i almindeligt mosgummi 🙂
Mvh. Bianca

Svar

Skriv en kommentar Annuller svar

Populære Indlæg

  • Lær at hækle: En begynderguide til dig

    25. juni 2018
  • Strik for begyndere: lær at strikke med videoer

    17. juni 2019
  • Hjemmelavede bolcher for begyndere

    8. december 2017

Seneste indlæg

  • Flotte ophæng til boligen, du selv kan lave

    29. oktober 2020
  • Sådan kan du også bruge dine kageforme til jul

    12. oktober 2020
  • 5 kreative juledekorationer, du selv kan lave

    6. oktober 2020
  • DIY julekugler med mange skønne og kreative udtryk

    1. oktober 2020
  • Lav en klassisk flettet julestjerne og 7 andre stjerner til jul

    28. september 2020

Instagram

No images found!
Try some other hashtag or username

Pinterest

@cchobby

Sociale medier

Facebook Instagram Pinterest

Instagram

  • Mærk den smidige, naturlige modelleringsler mellem hænderne Du vil snart opdage, at selvhærdende ler er et super materiale, når du vil være kreativ.⁠ Lad dig inspirere af vores idéunivers med leret ved at følge linket i vores profil @cchobby #creativcompany #cchobby #kreatid #diycrafts #håndlavet #selvhærdendeler #selfhardeningclay
  • Ta
  • Lad dig fortrylle af punch needle broderi med det særlige værktøj og det bløde garn Du kan fx lave unikke dekorationer i broderirammen, som kan udsmykke dine vægge ⁠⁠ Find vejledning og materialer med linket i vores profil @cchobby #creativcompany #cchobby #kreatid #diycrafts #håndlavet #vægophæng #punchneedle #punchneedleembrodery
  • Kreativ hygge for alle aldre med paprør og et af vores nye blandede krea-mix, der er fyldt med børnevenlige materialer til pynt ✨ Her er brugt pynt i regnbue-farver.⁠⁠ .⁠⁠ Tip: Brug Sticky Base som lim, så børnene ikke skal bruge en varm limpistol ⁠⁠ Find materialerne med linket i vores profil: @cchobby #creativcompany #cchobby #kreatid #diycrafts #håndlavet #kreativmedgenbrug #børnekrea #kreativebørn #creativekids
  • Testperson søges Vi søger en kreativ testperson, som har lyst til at dele sine erfaringer, billeder og kreative idéer med os ✌️ Vi får nemlig snart et helt nyt brand i sortiment: Cricut, som er en serie af gode skæremaskiner, du kan bruge til uendeligt mange kreative projekter. Se mere i videoen her ⁠ .⁠ Vil du teste Cricut Joy med udvalgt tilbehør?⁠ .⁠ Betingelser:⁠ ⏱️ Vi har modtaget din test-anmeldelse med billeder d. 14/3 2021⁠ Vi må citere dig på alle Creativ Companys kanaler, inkl. datterselskaber⁠ Vi har rettigheder til at bruge dit materiale til markedsføring samt videregive dette
  • Fuld drøn på børnenes kreativitet med et Krea-mix i "Rum"-tema Det indeholder en masse kreative materialer, der sætter gang i børnenes fantasi og kreativitet Tilsæt tomme toiletruller, æggebakker og mælkekartoner, og så er du godt kørende.⁠ .⁠ Find krea-mixet med linket i vores profil: @cchobby #creativcompany #cchobby #kreatid #diycrafts #håndlavet #kreamix #kreativmedgenbrug #børnekrea
  • Grib håndsymaskinen og giv dine lav selv kort et blødt twist med det fine patckworkstof Se fremgangsmåden og print skabelonen via linket i vores profil @cchobby #creativcompany #cchobby #kreatid #diycrafts #håndlavet #kortfremstilling #lavselvkort #håndsymaskine #sysysy
  • Giv dine børn en skøn, kreativ oplevelse med et krea-mix fyldt med forskellige materialer, som opfordrer til udforskning, leg og læring ⁠ .⁠ Posens indhold sætter gang i børnenes sanser, fantasi og kreativitet, og alt du skal tilsætte er nogle tomme toiletruller, æggebakker, mælkekartoner og lign.⁠ .⁠ Find dit krea-mix med slik-tema ved at følge linket i vores profil @cchobby #creativcompany #cchobby #kreatid #diycrafts #håndlavet #børnekrea #kreamix
  • Hov, stop - smid ikke æggebakken ud, når den er tom ✋ Du og dit barn kan nemlig forvandle
  • Genbrug de tomme toiletruller og køkkenruller ✌ Her får børnene et "kreativt kinderæg" - det er nemlig hele tre ting på én gang: sjovt at lave, flot at se på og praktisk at bruge til opbevaring.⁠ .⁠ Se hvordan du gør opbevaring til en sød detalje til børneværelset eller til det sted, hvor familien tegner og laver lektier med linket i vores profil @cchobby #creativcompany #cchobby #kreatid #diycrafts #håndlavet #kreativmedgenbrug #børnekrea
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest
  • Youtube

Creativ Company | Rasmus Færchs Vej 23 | 7500 Holstebro | 96 13 30 10 | mail@cchobby.dk
© 2017 Creativ Company - Alle rettigheder forbeholdes

  • daDansk
  • svSwedish
  • nbNorwegian Bokmål
  • nlDutch