Opdateret 10. august 2018
Har du nogle børn, du giver adventsgaver og kalendergaver?
Vil du gerne give dem mere kreativitet?
Det er der i hvert fald gode grunde til at gøre.
Hvis du selv er bidt af kreativitet, så er det meget naturligt, at du gerne vil dele det med dine børn. Det var sådan mange af os selv kom i gang. Der ved bordet med alle tuscherne og modellervoksen, strikkelisen og hvad vi ellers havde gang i af kreative materialer flydende over det hele – og hvor vi fandt på skøre idéer og hyggede os sammen med venner, søskende eller forældre.
Det kan du også give dine børn.
Derfor er det oplagt at benytte nogle af børnenes adventsgaver og kalendergaver til at stimulere kreativitet.
Når du læser videre, kan du glæde dig til:
- Idéer til gaver, du kan give
- Forslag til børnenes uundværlige redskaber til deres kreativitet
- Aktiviteter, du kan pakke ind og give
3 sæt – lige til at give som adventsgaver eller kalendergaver
“Hvor skal jeg lige starte?” tænker du måske.
For ja, der er mange måder, du kan give børn adventsgaver eller kalendergaver på. Skal det være noget, børnene selv kan lave? Er det noget, I skal lave sammen? Er de i forvejen kreative? Eller er det noget, du ønsker, de bliver interesseret i?
Du kan gøre sådan her.
Giv børnene små sæt, som indeholder alt, de har brug for til en kreativ hyggestund – sammen med dig eller alene som et afbræk fra elektronisk underholdning.
Derfor har jeg fundet disse forslag til sæt, som dine børn kan udforske deres kreativitet og skaberevne med.
1) Polardyr som julekugler af Foam Clay og Silk Clay
Det første, du skal se, er de søde julekugler i form af forskellige polardyr.
Med temaæsken, du finder her, kan du lave både pingviner, isbjørne og rensdyr på styropor med Foam Clay, Silk Clay (det vender jeg tilbage til senere), chenille og øjne og snuder af plast.
Og alle materialer er inkluderet i æsken.
Med sådan en gave kan børnene have det sjovt med at modellere de forskellige dyr og skabe søde udtryk. Og mon ikke det vil falde i god jord, at de kan være med til at lave skøn og anderledes pynt til årets juletræ?
2) Bog med stickers – julemotiver
Er dine børn glade for klistermærker?
Det er der i hvert fald mange, der er.
Det kunne være en idé at give børnene en hel bog fuld af stickers, fx med ca 1.700 julemotiver. Så er der masser af klistermærker til tegninger, penalhuse, madkasser og andre steder, hvor det vil være hyggeligt at pynte med klistermærker.
3) Silk Clay
Hvis du har kreative børn, må du kende Silk Clay.
Det er meget populært.
Og ikke uden grund. Med hånden på hjertet kan jeg fortælle, at mine nevøer og niecer flere gange har ringet til mig for at få legeaftaler med mit Silk Clay.
Hvis du selv er kreativ, ved du, hvordan det er. Det er vigtigt at værktøj, redskaber og lignende er noget, der dur.
Du kan få det i en udgave med julefarver – oplagt at bruge i dine adventsgaver eller kalendergaver. Se også hele udvalget af Silk Clay
Giv børn godt værktøj i adventsgaver eller kalendergaver
Sådan er det også for kreative børn.
Derfor har jeg fundet tre anbefalinger til, hvordan du kan sikre, at børnene har nogle gode ting ved hånden, når de er kreative. Du kan give børnene tingene i adventsgaver eller kalendergaver.
1) Gode tuscher
Tuscher fra Colortime er af god kvalitet og kan tegne i dagevis. De er vandbaseret og har et ventileret sikkerhedslåg.
2) En god saks
En god og børnevenlig saks er vigtig for rigtig mange kreative projekter – hvornår har du selv lavet noget kreativt, hvor du ikke før eller senere har grebet ud efter en saks. Det sker i hvert fald sjældent for mig.
Sådan er det også, når børn er kreative.
Derfor foreslår jeg, at du giver børnene en god saks i adventsgave eller kalendergave.
Denne saks fra Fiskars kan klippe igennem bl.a. tape, fordi bladene har en særlig slip-let belægning.
3) Gode farveblyanter
Farveblyanter er uundværlige for mange kreative børn.
Farveblyanter fra Colortime er behagelige for børn at holde ved, for de har trekantgreb. Der er mange farver at vælge imellem.
Kreative projekter lige til at give sig i kast med
Er du klar til mere?
For du kan også gå mere ‘kreativt’ til værks med børnenes adventgaver og kalendergaver.
En mulighed er at finde alle materialer til aktiviteter, børn kan give sig i kast med. Det kan samles til en stor adventsgave, eller splittes op i flere mindre julekalendergaver.
Få inspiration til hjemmelavet julekalender her.
1) Rystekugle af glas med figur af Fimo-ler og vand med glimmer
Det er sjovt at lave sin egen rystekugle – eller snowball, som de også bliver kaldt.
Og så er de skønne at have, når de er færdige.
Det er et godt kreativt projekt, som du og børnene kan være sammen om at lave. Jeg er sikker på, I vil hygge jer.
Se vejledningen og en oversigt over de varer, der er brugt.
Sådan gør du
Køb FIMO ler til dine projekter her.
2) Rensdyr af pompon, Silk Clay og chenille med perler
Nu bliver det rigtigt sødt. Og blødt. Se bare dette lille rensdyr.
Han er lavet af en krop af pompon og chenille ben med perler på. Hovedet og hovene er af Silk Clay. Så her skal dine børn bruge flere gode materialer, som du kan fordele på flere mindre gaver, hvis du vil.
Du kan se vejledningen til hvordan du gør her, sammen med en oversigt over de brugte varer.
Sådan gør du
3) Ophæng af krympeplast med julemotiv
Krympeplast er næsten magi, du kan lave derhjemme.
Her med et motiv barnet skal udfylde med farveblyanter på den matte side af arket. Så skal det klippes ud og ind i ovnen, hvor det krymper.
Jeg må ærligt inddrømme, at jeg bliver meget fascineret, når jeg lægger et stykke krympeplast i ovnen og kigger på at det krymper, krøller sammen, for så at rette sig ud igen.
Og være blevet meget mindre.
Se vejledningen og en oversigt over de brugte varer til at lave ophæng af krympeplast med julemotiv.
Sådan gør du
Derfor skal du give kreative adventsgaver og kalendergaver
Det at kunne give dine børn din egen glæde for kreativitet er skønt. Mange af os kom i gang med at lave kreative ting sammen med en passioneret voksen.
Derfor synes jeg, du skal bruge adventsgaver og kalendergaver, som du måske i forvejen køber til dine børn, til at stimulere børnenes kreativitet – både ting, børnene kan lave (næsten) selv, eller som I sammen kan hygge jer med at lave
Her i blogindlægget fik du forslag til:
- Gaver, du kan give børnene
- Basisting til kreative børn
- Aktiviteter, du kan pakke ind
Se mange flere idéer til adventsgaver og kalendergaver til kreative børn.
2 Kommentarer
Hej
Tak for nogle skønne ideer.
Vedr. glas med glimmer og figur; skal glycerinen helt erstatte vandet eller blot tilsættes det bakteriefrie vand? I så fald hvilken mængde glycerin?
Hej Maria
Jeg har lige vendt dit spørgsmål med en kollega, der ved meget mere om sådan noget end jeg. Jeg håber, ventetiden ikke har været et problem 🙂
Glycerinen gør vandet tungere, men hvis du bruger mere end 10% til 20% glycerin til vandet bliver det svært at styre. Vi anbefaler også, at det er en voksen, der styrer glycerinen, det kan ellers godt blive noget værre fedteri.