Leder du også efter anderledes idéer til din hjemmelavede, kreative julepynt? Måske har du set fint julepynt i blandt andet crepepapir og patchworkstof i boligmagasiner og interiørbutikker? I dette blogindlæg får du fem idéer til trendy, ny julepynt, du nemt selv kan lave – de kreative idéer er lavet af influencer Marlene Vinther, som står bag Instagramprofilen @krudseduller. Marlene Vinther har blandt andet lavet de sødeste svampe til juletræet eller måske en gren over dit spisebord og smukke papirlys med guld og glimmer. I dette blogindlæg lærer du blandt andet, hvordan du selv laver det smukke julepynt:
- Pift dine julegaver festligt op med sløjfer i crepepapir og julevedhæng i stof
- Pynt juletræet med svampe i designpapir og karton
- Lad papirlysene stråle med glimmer og guld
Se alle idéerne her – og læs mere om de fine idéer til kreativ, trendy julepynt herunder. Lad os hoppe ombord i Marlene Vinthers fine juleunivers.
1) Lys julen op med crepepapir og glimmer
Denne idé, som Marlene Vinter har kreeret, er jeg helt vild med. De søde lys i farverigt karton, fint crepepapir og guld og glimmer er et festligt drys på julebordet. Hvis du ikke er så vild med levende lys, er papirlysene et godt alternativ – og måske vil teenagerne også synes, de er sjove at fremtrylle til værelserne i juletiden. I kan jo lave lysene i lige præcis de farver, I er vilde med – og som passer til jeres hjem. Marlene Vinther har blandet farverne – men I kan fx også vælge at lave en hel flok lys i rosa og lilla nuancer med forskellig gulddekoration – det vil se supersødt ud. Find fx crepepapir her – og karton her.
2) Pynt julegaverne med fine vedhæng og sløjfer
Har du fine ting, som du skal give væk juleaften – og som måske kræver lidt ekstra god beskyttelse, eller som bare skal ligge ekstra godt? Så kan du bruge smukke gaveæsker – gå på jagt efter dem i dine skabe, eller brug denne slags fine, runde papæsker, som Marlene Vinter har gjort i denne idé. Gaverne bliver utroligt fine, når du efterfølgende pynter dem med sløjfer i crepepapir, pomponer, pailletter og patchworkstof. Lav også fine vedhæng – som fx hjerter og svampe – i patchworkstof og filt og sæt dem på æskerne. Slip kreativiteten løs, og dekorer måske gaverne i lige de farver, som modtagerne elsker. Uanset hvad du finder på, vil det blive helt unikke gaver – og hvem kan stå for det?
3) Sæt julens svampe og hjerter på en gren
Uanset om du er hurtig med nål og tråd, eller du ikke har prøvet at ri før, så kan du snildt selv kreere disse fine svampe og hjerter – de vil pynte så fint på juletræet eller på en gren fra haven. Har du stof og filt på lager, kan du sikkert finde noget, du kan bruge – du kommer langt med selv et lille stykke. Du får det fineste resultat, hvis du mixer lidt forskellige stoffer og filt – tag gerne både de traditionelle julefarver som rød og grøn, og tilsæt så smukke jordfarver, rosa og måske blå og lilla. Lad eventuelt de små perler, som du skal brodere på vedhængene, gå igen i den samme farve – så har du en rød tråd i dine fine, hjemmelavede julevedhæng. Se vores stofpakke i patchwork her.
4) Lav fine julesvampe i smukt designpapir
Find karton og mønstret papir frem, og sy hurtigt de her fine svampevedhæng sammen på symaskinen – brug dem som smuk juletræspynt eller julepynt til en naturgren fra haven – eller hæng dem måske op på rad og række i vinduet. De er superlette at lave – samtidig med at det er sjovt at lege med forskellig slags papir. Mix det, du har i gemmerne – eller køb forskelligt mønstret og ensfarvet designpapir og karton som fx dette – så er du klar til at lave det fine, kreative julepynt. Se hele idéen her.
5) Giv julegaverne et smukt twist
Traditionelt gavepapir er smukt – men hvis du vil overraske modtageren af dine gaver med anderledes indpakning, kan du gøre som Marlene Vinther i idéen her – og pakke gaven ind i fint patchworkstof og pynte den med sløjfer i guldbånd, strimler af crepepapir og patchworkstof og hjerter i stof eller filt. Stoffet kan bruges igen og igen år efter år. Du kan bruge stofrester fra gemmerne til dine hjemmelavede vedhæng og mixe og matche lige de farver, som du synes passer sammen – eller du kan bruge vores patchworkstof. Se det her.
Trendy DIY julepynt
Nu har du fået 5 fine idéer til kreativt julepynt, som du ikke ser alle steder. Du kan tilpasse julepynten til lige dine farver derhjemme – og husk, du ikke behøver gå den klassiske vej – mix gerne alle mulige farver og mønstre i dit julepynt – så bliver det allermest unikt og smukt. Se alle Marlene Vinters smukke og sjove idéer til unik julepynt her. Rigtig god fornøjelse med dit hjemmelavede julepynt.