Snart er det tid til julefrokoster, hyggelige komsammener og ikke mindst juleaften. Men har du styr på borddækning og bordpynt til årets julebord?
Hvis du – lige som jeg – går op i et veldækket bord, som sætter en festlig stemning og byder gæsterne godt ind i hyggen, så skal du læse med herunder.
I dette blogindlæg har jeg nemlig samlet 7 kreative idéer, du kan lade dig inspirere af, når du skal dække årets festlige julebord fyldt med:
- DIY bordpynt fyldt med julestemning
- hyggelige julelys, du selv kan lave
- søde bordkort og servietpynt
Du finder også alle vores forslag til det kreative julebord ved at klikke her.
Flettet julestjerne med rosenknop som bordpynt
Allerførst skal du se en simpel idé til dit julebord, som sikkert vil imponere dine julegæster. For hvad med at flette en super smuk julestjerne som pynt på hver tallerken?
Denne julestjerne er dog ikke en helt almindelig julestjerne. Den har nemlig en elegant rose i midten i stedet for de traditionelle stjernespidser.
Du kan lave stjernen med lige de stjernestrimler, du har lyst til at bruge. Gå på opdagelse i vores store udvalg af stjernestrimler her. Og bare rolig. Rose-julestjernen er faktisk slet ikke så svær at lave. Se selv i videoen herunder.
Sådan gør du:
Julekugler i træ med bladguld
Du kan også forkæle dine gæster med hver sin hjemmelavede festlige julekugle – smukt anrettet på tallerknerne.
Den rå julekugle af træ venter bare på, at du vil dekorere den. Det kan du bl.a. gøre med hobbymaling (fx denne Plus Color tusch, som er utrolig nem at bruge) og bladmetal i guld.
Det særlige ved denne julekugle idé er, at du skaber formen i toppen med gipsgaze (fx denne).
Find alle materialer og se hele fremgangsmåden her.
Mal enten over det tørre gips med en hobbymaling i ønsket farve eller beklæd det med bladguld. Guldet gør, at julekuglerne skinner flot i lyset.
Tip:
Vil du beklæde dine julekugler med bladguld, skal du først male et lag guldmaling over gipsen. Så er du sikker på, at hele fladen er dækket med en helt ensartet farve. Påfør efter tørring et tyndt lag lim, og sørg for at limen er snaptør, når du lægger bladguldet på.
Snaptør betyder, at limen skal være så tør, at den ikke sætter sig fast fingrene, men stadig så våd, at den kan klistre.
Lad hyggen køre på skinner på dit julebord
Fut fut – så kører julestemningen ind på perron 2!
Det er ægte julemagi for voksne såvel som børn med et hjemmedekoreret juletog midt på dit julebord.
Brug fx vognene som ramme for årets adventsdekoration eller put adventsgaverne heri. Du kan også lægge servietter i bunden af togets vogne og fylde dem med julegodter. Mums!
Juletoget kan du lave med materialerne, du finder her.
Stemningen breder sig med hjemmestøbte rapsvoks lys
Intet julebord uden hyggelige julelys. Og hvorfor ikke lave dem selv?
Du kan fx støbe dine egne rapsvoks lys i små syltetøjsglas efter fremgangsmåden, du finder her.
Har dit julebord et særligt tema, fx en udvalgt farve eller et særligt materialevalg? Så kan du style dine julelys med forskellig pynt, du binder omkring glassene. På den måde kommer lysene til at passe perfekt ind til resten af dit julebord.
Tip:
Du kan vælge, at dine julelys skal være naturligt hvide som rapsvoksen – eller måske de skal have en farve? Du kan nemlig blande lysfarve i den rene rapsvoks, når den er smeltet. Det kan du se i videoen herunder.
Sådan gør du:
Pynt dit julebord med hjemmelavet papir
Hjemmelavet papir kan bare noget. Ikke sandt? Det rustikke og unikke udtryk er så fint, at det ville være en skam ikke også at bruge dit hjemmelavede papir som pynt på dit festlige julebord. Det kan du gøre på flere måder.
Det hjemmelavede papir, der er brugt i de to eksempler herunder, er lavet ved at blande papirpulp med grannåle for at skabe ægte julestemning.
Du kan selv lave papir med dette papirfremstillingssæt, hvori du får alle materialer til en god, kreativ opstart. Grannålene skal du selv tilføre.
Dekorer lysglas med hjemmelavet papir
Når du vil bruge dit hjemmelavede papir som beklædning på lysglas, skal du huske at prikke huller i papirmassen, når det er vippet af støberammen – og inden det er helt tørt.
På den måde kan lyset fra glassene komme ud og sprede en skøn hyggebelysning på bordet. Brug en god decoupagelak til glas og porcelæn, når du fastgør papiret til lysglasset.
Se trin-for-trin vejledningen her.
Lav selv bordkort af hjemmelavet papir
Find en silikoneform frem, når du vil lave hjemmelavet papir i små former, du kan bruge som bordkort.
Hæld et jævnt lag i bunden af formen, dup forsigtigt fugten væk, og lad dit papir tørre i formen. Efter tørring kan du skrive på papiret med en almindelig tynd tusch eller kuglepen.
Her kan du se, hvordan du gør.
DIY servietpynt af selvhærdende ler
Selvhærdende ler er et populært materiale blandt kreative folk. Du kan nemlig lave SÅ meget med leret. Og så skal det ikke engang brændes – det tørrer selv op i løbet af 1-2 døgn afhængigt af lerets tykkelse.
Til idéen her skal du lave små figurer af selvhærdende ler som servietpynt. Du kan binde en figur omkring hver gæsts serviet, så alle får et lille hjemmelavet ophæng, de kan tage med hjem som et lille minde om en dejlig aften.
Du udstikker og præger de små figurer på én gang med dette geniale udstikker værktøj (plunger), som fås i mange forskellige varianter.
Tip:
Rul ikke leret for tyndt ud, for så risikerer du, at de færdige vedhæng bliver for skrøbelige. Dine vedhæng skal gerne have en tykkelse på ca. 3-4 mm.
Klar, parat, dæk dit julebord
Julefrokoster, hyggelige komsammener og juleaften. Der er mange gode grunde til at få styr på borddækning og bordpynt til årets julebord.
Og når du går op i et veldækket bord, som sætter en festlig stemning og byder gæsterne godt ind i hyggen, så er selve julebordet mindst lige så vigtig som maden…
I dette blogindlæg har du læst om 7 idéer, du kan lade dig inspirere af, når du skal dække årets festlige julebord fyldt med:
- DIY bordpynt fyldt med julestemning
- hyggelige julelys, du selv kan lave
- søde bordkort og servietpynt
Du finder også alle vores forslag til det kreative julebord ved at klikke her.
God fornøjelse.