Nu skal du finde saks, papir, lim og pynt frem fra skuffer og hylder. Det er nemlig blevet tid til påskeklip og gækkebreve.
Og netop papirklip til påske er en klassiker, som jeg aldrig bliver træt af. Det er en evig populær aktivitet blandt børn og voksne at klippe klistre, for det er så fornøjeligt at forvandle papir og karton til drillende gækkebreve, sjove påskedyr og den fineste påskepynt.
I dette blogindlæg bliver du godt klædt på til årets påskeklip. Du får nemlig:
- idéer til gækkebreve med skabeloner, så du kan gække med smukke udklip
- påskeklip inspiration med bl.a. påskekyllinger, påskeharer og påskeæg
- gode råd til materialer, redskaber og teknikker
På vores hjemmeside finder du desuden et samlet overblik over kreativ påskepynt, du selv kan lave, og alle vores bedste idéer til påskeklip med skabeloner.
Er du vild med at gøre noget kreativt ud af påsken, kan du også lade dig inspirere af blogindlæggene “Påskeæg på 10 måder”, “Pynt op med nyheder til påske” og “10 idéer til din kreative påske”.
Gækkebreve med smukke udklip
Laver du gækkebreve til påske?
At klippe gækkebreve er en gammel dansk tradition, som i dag især er populær blandt børn. Men det betyder ikke, at voksne ikke også kan klippe gækkebreve. I gamle dage fungerede gækkebrevet som et hemmeligt kærestebrev, man kunne sende, hvis man ikke turde give sig til kende…
I dag er det stadig et hemmeligt foretagende, når der klippes gækkebreve til familie og venner med et drillende vers og X antal prikker at gemme sig bag. Gætter modtageren ikke, hvem gækkebrevet er fra inden påske, vinder afsenderen et påskeæg. Det er da en skøn tradition, ikke?
Se vores samling af idéer og materialer til dine gækkebreve her.
1) Gækkebreve med påskeharer og blomster
Det traditionelle gækkebrev laves ved at folde et stykke papir først én gang på midten, og herefter endnu en gang på den nye midte. Sørg for at være præcis, når du folder papiret, så dit gækkebrev ikke bliver skævt.
Hold fast i det foldede hjørne som ‘base’, og klip dit motiv. Du kan lave mange flotte mønstre ved at klippe derudaf i fri hånd, men nogle gange kan det også være rart at have noget at klippe efter.
Vil du lave gækkebreve med påskeharer og blomster som de to på billedet herover, så kan du finde en skabelon her.
Gækkebreve med skabeloner
Du får nemlig gratis skabeloner til vores bud på gækkebreve, så du kan imponere en heldig modtager. Skabelonerne ligger som en printvenlig pdf-fil, der er lige til at gå i gang med. De stiplede linjer markerer papirets fold, hvor der ikke skal klippes.
Du kan klippe gækkebrevet af almindeligt papir eller silkepapir og til slut lime det på et stykke karton i en anden farve for at skabe flotte kontraster.
2) Gækkebreve med påskekylling og påskelilje
Til de to gækkebreve, du ser i billedet her, er papiret foldet en ekstra gang. De to foldede hjørner er foldet ned på hver deres side, så papiret bliver trekantet.
Få fat i skabelonerne til gækkebrevene med påskekylling og påskelilje her.
Gækkebrevet med påskeliljen er kvadratisk, så her skal du klippe det yderste stykke af papiret. Til gækkebrevet med påskekyllingen skal du til gengæld være opmærksom på ikke at klippe det stykke af, da kyllingens hoved skal klippes ud her.
Gode redskaber og materialer til gækkebreve
Først skal du finde det rigtige papir, som dit gækkebrev skal klippes i. Her er det vigtigt, at du ikke vælger et for kraftigt papir, for så kan det være svært at folde og klippe i. Brug fx:
- almindeligt ensfarvet papir i forskellige farver (ca. 70 g)
- silkepapir i flotte farver eller mønstre (ca. 14 g)
Når du klipper gækkebreve, er det et absolut must at have en ordentlig saks. Jeg vil anbefale at bruge en god silhuetsaks med en lille spids, fx en af disse:
- silhuetsaks til klipning af detaljer (11 cm)
- silhuetsaks med et godt greb (11 cm)
Vil du lave flotte effekter i kanten af dit gækkebrev på en nem måde, kan du bruge en specialsaks med mønster. Denne saks er oplagt at bruge til at klippe zig zag takker eller bølger med ét klip. Fold det færdigklippede gækkebrev ud, før du klipper med din mønstersaks, for det kan være svært at lave præcise mønstre i flere lag papir ad gangen.
Du kan også lave sjove effekter i gækkebrevet med en screw punch, der kan udstanse tre forskellige størrelser huller i flere lag papir på én gang.
Du har mange muligheder for at lege dig frem til de fineste gækkebreve – bare kast dig ud i det.
3) Kort dekoreret med papirklip af silkepapir
Dine udklip kan du også bruge som dekoration på dine lav selv kort, som det er gjort i denne idé.
Her er et lille gækkebrev klippet af silkepapir limet fast på forsiden af et dobbelt brevkort. I midten er et stykke papir med tekst limet fast oven på udklippet. De bløde kanter er klippet med en specialsaks med et tungemønster.
Denne slags gækkebrev har et anderledes og mere voksent udtryk end det klassiske gækkebrev, synes jeg, og det vil passe perfekt til den årlige påskehilsen til venner og familie.
Inspiration til dit påskeklip
Men det er ikke kun gækkebreve, der klippes til påske.
At være sammen om påskeklip er en tradition fyldt med hygge og kreativitet – for både børn og voksne. Ligesom med juleklip er påskeklip en af mine yndlings hobby aktiviteter, når det er sæson.
Påskeklip kommer i mange afskygninger, teknikker og sværhedsgrader, og du kan finde en bred vifte af inspiration på vores hjemmeside. Her er lidt for enhver smag, så mon ikke også du kan finde din nye favorit til påskeklip.
Når du læser videre, bliver du præsenteret for 5 idéer til påskeklip, som du bør prøve i år, fx påskekyllinger, der klæder sig ud, påskeharer med tykke maver og påskeæg med flotte mønstre.
Husk: Du skal ikke undervurdere betydningen af at have en god saks og en ordentlig lim – det har betydning for din kreative proces og for et lækkert slutresultat. Vi anbefaler fx en silhuetsaks med en god spids til voksne, og en af disse sakse til børn:
- en børnesaks med softgrib greb, der er til både højre- og venstrehåndede
- en saks til børn med et særligt godt udformet softgrib greb (til højre)
- en Classic juniorsaks i ekstra god kvalitet (til højre)
1) Påskekylling og påskelam i karton fra påske klippepakke
Lad os lægge ud med en god og nem løsning til dit kreative påskeklip.
Her kan du lave påskedyr med det forskellige karton og papirpynt, som du får i en samlet klippepakke.
I denne idé skal du sætte din fantasi i spil, for med kartonen i friske farver og mønstre kan du sammensætte påskedyrene på mange kreative måder. Her er skabeloner og eksempler som hjælp, men der er ingen facitliste.
En praktisk klippepakke
Med denne klippepakke i stærke påskefarver har du nærmest ikke brug for mere til din påskeklip.
Pakken indeholder alt, du ser på billedet herover – ensfarvet karton, mønstret karton, harmonikapapir, sløjfer, rulleøjne, selvklæbende rhinsten, snor, dun og skabeloner til populære påskefigurer.
2) Udklædte påskekyllinger i karton og Silk Clay
Påskekyllinger har det med at blive kulrede og legesyge, når det er påske.
Det gælder også for kyllingerne i denne materialeæske, som er gået i udklædningskassen.
I æsken får du materialer nok til at lave forskellige påskekyllinger, du kan klæde ud som påskeæg, feer og påskeharer – og hvad din fantasi ellers rækker til – med bl.a. karton, pomponer, pailletter og Silk Clay.
Brug Silk Clay som dekoration
Ved du forresten, at Silk Clay kan sættes fast direkte på papir og karton – uden lim?
Den lette, selvhærdende modelleringsmasse klæber fast på mange forskellige overflader, bl.a. karton, dog uden at være klistret. I idéen du så herover er det brugt som næb, øjne, kinder og dekoration på påskeæg. Silk Clay fås i mange farver, og du kan forme det lige, som du har lyst til. Derfor er det oplagt at bruge massen som en del af din dekoration af forskellige kreative projekter.
3) Påskepynt af karton efter fleksibel skabelon
Denne idé er et oplagt hjemmeprojekt for hele familien – også de yngste.
Vil du lave en høne med æg, en sød og rund påskekylling, en kylling i et æg, en glad påskehare eller et helt femte påskemotiv? Så kan du med fordel bruge den fleksible skabelon, du kan hente som en pdf-fil her.
Med de forskellige skabelonfigurer kan du klippe diverse udklip i flere farver, som du kan sætte sammen på et hav af fine, sjove og skøre måder.
Den ovale figur går fx igen i både æg, kylling og hare – det er op til dig at variere farver og størrelser for de skønne og simple udtryk.
4) Påskeklip i karton med diverse pynt
Hvor idéen du så lige før er holdt i et simpelt udtryk, skal der smæk på dekorationen i denne idé.
Til disse påskemotiver skal du bruge nogle af de samme skabeloner, som bruges til idé 1 og 3. Men her er idéen at pynte dit påskeklip med bl.a. farvestrålende fjer, chenille og udstansede prikker af karton – og hvad du ellers kan finde på.
Pynt til dit påskeklip
Når du skal dekorere dit papirklip, er der mange materialer at ty til. Her har jeg oplistet et lille udvalg af papirpynt, du kan bruge til påske:
- fjer og dun i et stort udvalg af farver kan bringe liv i dit påskeklip – fx dine påskekyllinger. Prøv også disse kunstige fjer, som er lavet af polyester og fås i mange skønne farver
- brug chenille og piberensere til dit påskeklip for at skabe et skønt og blødt udtryk
- udstanset karton i forskellige farver og motiver kan nemt laves med en screw punch, der udstanser runde figurer i tre størrelser, eller med små stansejern, som kan fås i forskellige motiver
- giv dine påskedyr personlighed med rulleøjne, der enten er selvklæbende eller skal limes på
- pailletter i mange former og farver kan give din hjemmeklippede påskepynt et eksklusivt look
5) Påskekylling og påskehare klippet i karton og harmonikapapir
Den sidste påskeklip idé, som du bare må prøve, er denne sjove sag.
De søde påskekyllinger og påskeharen til ophæng ser mere komplicerede ud, end de er.
De tykke maver og effekten af æggeskal laver du med harmonikapapir, som du klipper ud i en halvcirkel og klistrer på med dobbeltklæbende tape. Det fine harmonikapapir er et spændende materiale, som kan give din kreativitet med papir og karton helt nye dimensioner.
Se her hvordan du gør med en illustreret vejledning og mønsterark.
Variant
Du kan også give din påskekylling og påskeharer en rund mave med en pompon af garn.
Pomponen laver du fx på det smarte pomponværktøj, du kan finde her. Med den kan du lave pomponer i to forskellige størrelser. Du får en vejledning til, hvordan du gør, bag på pakken.
Disse figurer er lavet af mosgummi, så de har et fint, blødt udtryk. Øjne, snuder og næb er tegnet og limet på.
Vær kreativ med gækkebreve og påskeklip
Nu har du vist siddet klar med saks, papir og lim længe nok.
Så nu er det tid til at forvandle papir og karton til drillende gækkebreve, sjove påskedyr og den fineste påskepynt.
I dette blogindlæg er du blevet godt klædt på til årets påskeklip med:
- idéer til gækkebreve med skabeloner, så du kan gække med smukke udklip
- påskeklip inspiration med bl.a. påskekyllinger, påskeharer og påskeæg
- gode råd til materialer, redskaber og teknikker
Find altid et samlet overblik over kreativ påskepynt, du selv kan lave, og alle vores bedste idéer til påskeklip med skabeloner på vores hjemmeside.
God fornøjelse.