Det er populært at male på sten. Og det er der mange grunde til.
For det første er det en hyggelig aktivitet, som kan holde hele familien kreativt beskæftiget, unge som gamle. For det andet er det meget nemt at få adgang til de små alternative lærreder – bare en gåtur i haven, skoven eller på stranden, og så er du med al sandsynlighed stødt på en masse sten i forskellige former og størrelser, du kan tage med hjem.
Og for det tredje får du virkelig en god mulighed for at lade fantasien løbe frit, når du maler på sten.
Det vil jeg vise dig et lille udsnit af i dette blogindlæg, hvor du kan læse om:
- De bedste materialer til dig, der vil male på sten
- Tips og inspiration til dine dekorationer
- Eksempler på, hvad du kan gøre med dine færdige sten
På vores hjemmeside har vi samlet alt det, du får brug for, når du vil male på sten.
4 hurtige tips til dig, der vil male på sten:
- Det er først og fremmest vigtigt at finde de rigtige sten. Tænk gerne i kreative baner allerede imens du leder efter stenene. For sten er ikke bare sten, og det kan være en god idé at lade stenene inspirere dine små kunstværker, så motivet måske følger stenens facon. Det skal du se et eksempel på om et øjeblik.
- Inden du går i gang med dine sten-malerier, skal du huske at rengøre stenene for jord og lignende. Har du taget maling og tuscher med ud i naturen, kan du evt. tørre dine nyfundne sten over med vådservietter. Lad altid stenene tørre helt, inden du maler.
- Brug en god, dækkende hobbymaling, når du maler sten. Her kan du både bruge flydende maling eller hobbymaling på tusch, som giver dig ekstra god styring. Plus Color tuscher eller Posca tusser er gode bud, som du skal se herunder.
- Når du har malet dine sten og de er helt tørre, kan du give dem et lag vejrbestandig og vandafvisende lak, så dine smukke kreationer kan placeres udendørs – uden at malingen vaskes væk i regnen. Du finder en god vejrbestandig akryllak her.
…men hvad skal du gøre af alle de malede sten?
Du har mange skønne muligheder for at bruge dine malede sten som dekorationer.
Måske er du også kommet forbi sten med små tegninger og søde budskaber, der er placeret rundt omkring i naturen til glæde for de forbipasserende? Du kan også lave en “Velkommen”-sten til din hoveddør, en særlig sten til et gravsted eller som flot pynt i din egen have. Dine malede sten kan bruges som brikker i et spil kryds og bolle, eller som del af din DIY home decor – som du skal se lidt længere nede i indlægget.
Del også gerne dine idéer til, hvordan de malede sten kan bruges i en kommentar herunder, så vi alle sammen kan inspirere hinanden.
Mal på sten med Plus Color tusch
Til den første idé du skal se, har Plus Color tuscherne være med på stranden. Noget af det, jeg er mest vild med ved at male på sten er, at du kan sidde både ude og inde med det – og at der ikke er aldersbegrænsning på hobbyen. Så hele familien kan male, mens der fx hygges i solen.
Her er en del af motiverne valgt ud fra stenens form. Se fx de to stykker vandmelon eller den fine regnbue på billedet herover.
Plus Color tuscher, der indeholder vandbaseret og heldækkende akrylmaling, er meget taknemmelige at arbejde med. Den velegnede stenmaling tørrer hurtigt, så du ikke skal vente længe, før du kan male detaljer på dine malede flader.
Det er vigtigt, at du ryster tuschen godt før brug, så malingen blandes. Pump spidsen på et stykke papir eller lignende, så malingen kan løbe til – og gør det også gerne et par gange, mens du bruger tuschen. Så får du en ekstremt god dækkeevne.
Du kan få Plus Color tuscherne i 18 forskellige farver. Tuscherne har en stregtykkelse på 1-2 mm, som giver dig en bedre og mere detaljeret styring af stregen end de fleste pensler.Tip: Du kan som udgangspunkt male på alle naturens sten. Vær dog opmærksom på, at overfladen skal være rimelig glat, og at det kan være nemmest at male på lidt flade sten.
Mal på sten med Plus Color hobbymaling
Ligesom du kan male på sten med Plus Color tuscher, så kan du bruge almindelig Plus Color hobbymaling på stenene, fx som grundfarve, du påfører med en pensel. Når malingen er tør, kan du uden problemer male oven på med tuscherne.
Med denne idé får du rig mulighed for at fordybe dig i projektet ved kreabordet, mens du maler flotte mandala-lignende mønstre. Denne idé egner sig især til de voksne eller større børn, da du skal holde tungen helt lige i munden, når de detaljefyldte mønstre males.
Plus Color tuscherne findes som nævnt i mange fine farver, som du kan få i en tilsvarende Plus Color hobbymaling. Så kan du uden besvær mixe og matche farverne til dine kreative projekter.
Mal sten med Posca tusser
Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du, børnene og resten af familien kan finde på at male på jeres sten. I idéen her er der malet forskellige frugter på sten med Uni Posca tusch. Du kan fx bruge denne idé som inspiration til at træne evnen til at genkende og gengive kendte objekter med dine børn.
Sten som disse er oplagte at bruge til sjov leg i haven eller som dekoration i havens bede. Har du lige sået gulerødder i køkkenhaven, kan du male en gulerod på en sten og lægge ved bedet som et anderledes planteskilt.
Uni Posca tusser er vandbaserede permanente tuscher, som kan tegne og skrive på både ru og glatte overflader.
Tip: Posca tuscher fås i mange forskellige tykkelser. Særligt denne ekstra tynde tusch med 0,7 mms stregtykkelse er god til optegning af dit motiv eller udvalgte detaljer.
Posca tusser fås også med glitter effekt og i metalliske farver, som gør dine stenmalerier ekstra eksklusive.
Lav stentrolde med hobbymaling og Silk Clay
Eller hvad med at gå skridtet videre og bygge små figurer med dine malede sten? Med disse finurlige stentrolde får du et sjovt projekt, hvor din kreativitet virkelig kan slippes løs og nå nye højder.
Måske du og din familien kan lave en figur, som repræsenterer jer hver især?
Du sætter de malede sten sammen med Silk Clay, der er en blød skumagtig modelleringsmasse, som kan fungere som lim. Silk Clayen skal du også bruge til arme, hænder, ører og fødder – og så kan du lave skørt strithår med den flydende Silk Clay Creamy, som du finder her.
Vær opmærksom på, at disse stenfigurer ikke kan placeres udendørs efterfølgende, da Silk Clay ikke tåler vand.
Tip: Som nævnt tidligere er det lettest at male på sten, der er overvejende flade i facon, men især til et projekt som dette, hvor du skal bygge stenene ovenpå hinanden, er det vigtigt at vælge de flade sten.
Kan du ikke finde velegnede sten til projektet, kan du selv lave de flade sten af beton til modellering. Betonen, som du finder her, skal blandes i forholdet 10 dele beton til 1,6 dele vand. Form dine hjemmelavede sten i hånden og lad dem lufttørre. Materialet hærder op i løbet af 24 timer, og så er de klar til at blive malet.
Brug dine malede sten i din DIY home decor
Du kan med denne kreative idé tage naturen med ind i stuen på en fin og dekorativ måde.
Stenene er malet med en grundfarve og herefter er mønstre tegnet op med en heldækkende tusch. Når stenene er helt tørre, kan du lime dem fast på en collageramme af MDF med en vandbaseret super hobbylim Aqua Universallim, som er særlig god til sten.
Husk at gøre plads til hyggebelysning i midten i form af et lysglas eller et bloklys – og voila, så har du en yndig hjemmegjort lysdekoration. Ved at lime stenene fast sikrer du, at din dekoration ikke falder sammen, når du skal skifte lyset eller flytte dekorationen.
Tip: Prøv også at give dine sten-kunstværker et twist af selvlysende maling, så de lyser op i mørke. Dette kan du både gøre på de sten, du pynter op med derhjemme eller dem, du placerer rundt omkring i naturen.
Bonus idé: Mal på grene med Plus Color hobbymaling og tuscher
Det er faktisk ikke kun sten, du og familien kan hygge jer med at dekorere. Prøv de samme teknikker på grene, som du finder i haven eller på jeres gåtur i naturen.
Grenene kan males som slanger, krokodiller og sjove fantasidyr, som du kan se her.
Her er det en god idé at male en eller flere grundfarver med Plus Color hobbymaling på grenen, før du kaster dig over de små detaljer med Plus Color tuscherne. Så fremstår farven fra tuscherne tydeligst.
Det kræver lidt mere koncentration at male på grene end at male på sten. For med de fleste grene er du nødt til at male hele vejen rundt om træet, så dit værk ikke fremstår ufærdigt. Og det kan godt være lidt sværere at få farver og mønstre til at nå sammen omkring de runde grene.
Dyrene kan bruges som søde dekorationer i haven eller måske som advarsel til fuglene i jordbærbedet?
Er du klar til at male på sten?
Det er populært at male på sten. Og det er der mange grunde til.
Både fordi det er en hyggelig aktivitet, som kan holde hele familien kreativt beskæftiget, og fordi det er så nemt at få adgang til de små alternative lærreder, som er overalt i naturen i forskellige former og størrelser.
Og så får du virkelig gode muligheder for at lade fantasien få frit løb, når du maler på sten.
Det har du alt sammen læst om i dette blogindlæg, hvor du er blevet klogere på:
- De bedste materialer til dig, der vil male på sten
- Tips og inspiration til dine dekorationer
- Eksempler på, hvad du kan gøre med dine færdige sten
Så er du vist klar til at trække i malertøjet. På vores hjemmeside har vi samlet alt det, du får brug for, når du vil male på sten.